- det har vi sunget nogle gange i den sidste tid. Ser vi os om i naturen, er der ikke tvivl om at det er efterår.Tænk at det nu er ca. et halvt år siden, vi sagde farvel til Ingrid som leder i cafeen.
I den mellemliggende tid har Hans Jørgen fungeret som leder af cafeen - Jeg vil gerne her sige Hans Jørgen TAK - tak at du har taget hånd om opgaven.
I september blev stillingen som fremtidig leder i cafeen slået op, og 16 søgte stillingen. Vi havde fem af ansøgerne til samtale, og udfaldet blev, at et enigt ansættelsesudvalg valgte at ansætte Merete Graabæk som leder af cafeen fra d.1/12-09. Hans Jørgen er dermed fortsat ansat som souschef og mentor. Det er vort håb, at I alle vil være med til hjælpe Merete til en positiv indgang i hendes nye job.
2009 har indtil nu, budt på en del forandring, med udskiftning af både leder af cafeen og formand for bestyrelsen - det er nu mit håb, at der igen kan blive lidt ro, og at vi fremadrettet fortsat må kunne bevare glæden og trygheden i cafeen, foruden respekten for hinanden og det vi hver i sær rummer og står for.
Tak til alle, til gæster, frivillige og ansatte for med- og modspil i den forløbne tid. Jeg tror og ved at vi alle gerne vil være medarbejder på den bedste fremtid for cafeen.
Mange hilsner
Anna-Lise Væggemose
